Tempelkrogens Familiecamping

Tempelkrogens Familiecamping er en af de smukkest beliggende campingpladser på Sjælland, og blev anlagt i 1965 og åbnet 29. juni 1968. Pladsen ligger ca. 7 km syd for Holbæk. Den er opbygget i terrasser med en flot panoramaudsigt over det inderste af Isefjorden, som bliver kaldt Tempelkrogen.
Tempelkrogens Camping har 2. svømmebassiner i et aflukket område med liggestole, hvor man kan ligge og sole sig. Det er gratis at benytte. Det ene bassin er til de små, det måler 4×6 meter og vanddybden er fra 0 til 50 cm. Der er en lille Elefant rutsjebane til de små. Det store bassin måler 6×12 meter og har en dybde på 120 cm. Der er også en lille rutsjebane.
Aktiviteter for børn:
Snobrødsbagning & Popcorn over åben ild – Småture i brandbilen på campingpladsen – Svømmebassin & børnebassin – 2 Hoppepuder – Lille klatrevæg – Sandkasse & vippedyr til de små – Svinggynge til de lidt større – Mooncar & Chopper cykler – Trækture på vores ponyer – Boldbane & Basketbane – Legeplads – Bålplads.