Camping Union Lido

Union Lido er stedet for familien, der ønsker mange aktiviteter på campingpladsen. Union Lido er en hel by med butikker, supermarked, restauranter og meget mere. Her er et stort poolområde med både fontæner, massagebassiner og børnebassiner med rutchebane.
Campingpladsen ligger direkte ud til en lang privat badestrand, der er børnevenlig og samtidig byder på mange strand- og vandaktiviteter.
For de mindste kører der et hyggeligt tog rundt, og der er stort legeland, så her kommer man ikke til at kede sig, hvadenten man er stor eller lille.