Storebælt Camping og Feriecenter

Udgivet af Redaktionen den

Storebælt Camping- og Feriecenter er en ny campingplads med helt nye faciliteter, beliggende med vand på 3 sider og med udsigt til et af verdens mest imponerende bygningsværker – Storebæltsbroen.

Campingpladsen byder på masser af muligheder for både hygge, afslapning og aktiviteter for både store og små. Man kan bl.a. fiske, bade fra den børnevenlige strand, gå smukke ture og de mindste kan få masser af tid til at lege på pladsens store legeplads.

Hvis ikke børnene vil bade ved den børnevenlige strand, kan de tage en tur i campingpladsens helt eget badeland fra 2007.

Pladsen er løbende igang med at tilføje nye faciliteter, men blandt andet fodboldspil og billard står allerede klar.

På pladsen er der også en stor legeplads med hoppepuder, rutschebaner, svævebane, moon-cars, cykel-tog og et-hjulede cykler. Der er minigolfbane med 12 huller, petanquebane, beach-volleybane, gode fiskemuligheder, 2 limbobåde til udlejning (til 6 personer) og anløbsbro til både og fiskekuttere (havfiskeri).