Ringkøbing Camping

Udgivet af Redaktionen den

Ringkøbing Camping (tidligere Æblehavens Camping), der har eksisteret siden 1957, ligger lige ved ”Femhøjesande”, 50 ha skov, der er hundeskov, så man her må færdes med sin hund uden snor. Man kan spadsere direkte fra campingpladsen ind i skoven.

Det er et dejligt, fredeligt område for gå- og cykelture. Som campist på Æblehaven, har man mulighed for at vælge, den plads man ønsker, på bestemte henviste pladser.

Der er mulighed for at leje 2- eller 4 personers hytter, der kan udlejes for enkelte nætter, en weekend eller ugevis. Der er også mulighed for camping uden for sæsonen.

Aktiviteter
Gennem hele sæsonen fra 1. april til 1. oktober foregår der regelmæssigt aktiviteter, sport, leg med børn, bål og snobrødsbagning. Hoppepuden er en af de mange faciliteter på pladsen. Mooncars må køre næsten overalt. Desuden er der en dejlig stor boldbane, hvor der kan spilles alt fra håndbold, fodbold til volleyball.
Minigolf og petanque baner findes også.

Der en en dejlig, stor opholdsstue, hvor man kan opholde sig indendørs, hvis vejret er dårligt.
Her er mulighed for at se TV eller evt. spille bordtennis og dart.

Der findes store og små sandkasser fordelt over hele pladsen.

Agilitybanen er til fri afbenyttelse for alle campister.