Charterovernatning i Billund

Udgivet af Redaktionen den

Charter-overnatning i Billund
Mange af charterflyene fra Billund letter i de tidlige morgentimer, og medmindre du bor i umiddelbar nærhed af Billund, så skal du og børnene meget tidligt op for at nå checkind. Men man kan faktisk få en bedre start på ferien ved i ro og mag at indlogere sig på hotel i Billund dagen før.

Nu er Billund jo heller ikke ligefrem Danmarks kedeligste by for børn. Det er jo her vi finder Legoland og nu også Lalandia, så man kan sagtens slå to fluer med et smæk og få en sjov dag ud af det.

Mange muligheder
Der er flere hoteller i nærheden af lufthavn og Legoland, som er egnede til charter-overnatning. Nogen har også mulighed for meget tidlig morgenmad, så man ikke skal gå sulten ombord.

Hotel
Tidlig morgenmad
Særligt chartertilbud
Pris for standard/charter 4 personer
Afstand til lufthavn
Afstand til Legoland
Parkering under ferien

Hotel Svanen
Ja, fra kl. 05
Ja, fra 1/9 til 31/5
1395/850 inkl. morgenmad
5,5 km
500 meter
Ja i kælder for kr. 125/uge

Zleep

Nej
999/-
500 meter
5 km

Legoland Village
Ja, fra kl. 07 (kr. 60/30)
Ja, fra 1/9 til 31/5
975-1135/700
5 km
200 meter
Ja gratis udenfor

Billund Camping
Nej
Ja, fra 1/11 til ¼
500-885/500
5 km
200 meter
Nej

Hotel Propellen
Ja, fra kl. 05.30 (kr. 60/30)
Ja, fra 1/9 til 31/5
1598/895
5 km
300 meter
Ja gratis udenfor

Test af Hotel Svanen på vej til Mallorca
Vi testede Hotel Svanens chartertilbud på vej til Mallorca en meget tidlig lørdag morgen. I ro og mag brugte vi fredagen på at få pakket kufferterne, hentede børnene i skole og kørte fra Århus mod Billund. Vi ankom kl. 17 og fik anvist et fint værelse med dobbeltseng, en udslået sofa samt en folde-ud seng. Da vi er 5 i familien, var der naturligvis ikke meget ekstra plads i værelset, men da det kun skulle bruges til at sove i, var det ganske glimrende.

Efter en god aftensmad og lidt Disneysjov, blev børnene lagt i seng, så de kunne være friske næste morgen. Vi bestilte morgenvækning i receptionen, så vi var helt sikre på at komme op i ordentlig tid.

Næste morgen stod vi op 04.50, kom i tøjet, og gik over til morgenmadsrestauranten for at blive tanket op inden afgang til lufthavnen, hvor vi skulle checke ind senest 5.40. Det var en overdådig morgenmadsbuffet en skam vi ikke havde bedre tid. Det var virkelig indbydende og der var noget for alle. På Hotel Svanen er morgenmaden med i prisen.

Så checkede vi ud og kørte den meget korte tur mod lufthavnen. Vi kunne også have efterladt bilen i en parkeringskælder hos Hotel Svanen og taget en taxa. Økonomisk ville det have været en billigere løsning, da en uges parkering i Billund Lufthavn kom til at koste os kr. 500,-. På Svanen ville det have kostet kr. 125,-.

Vi ankom til lufthavnen i fornuftig tid hverken for tidligt eller for sent. Når man skal køre så kort afstand, skal man jo ikke tage hensyn til eventuel trafik, punkteringer og andre uforudsete hændelser, så det er lidt mere effektivt, rent tidsmæssigt.

Alternativt ville vi have kørt fra Århus kl 03.30, hvilket unægtelig er meget tidligt ! Kommer man endnu længere fra, kan jeg kun anbefale at tage en overnatning i Billund.

Legoland
Det er helt perfekt at kombinere overnatningen med en familietur i Legoland. Flere af hotellerne sælger særlige pakker, hvor entreen til Legoland er inklusiv, og børnene sover så dejligt om natten efter en hektisk dag i Legoland.

Kategorier: Ferieartikler